Hvorfor fejrer vi Lucia? | Højdevangskirken

Hvorfor fejrer vi Lucia?

 

Luciadag er festen for den hellige Lucia
Luciadag er festen for den hellige Lucia, som bar lys på hovedet for at hjælpe de fattige med begge hænder.

Den 13. december går børn luciaoptog i skoler og børnehaver, på plejehjem og arbejdspladser. Luciadagen er en festdag for lyset og den hellige Lucia. Traditionen siger, at Lucia var en ung kristen kvinde, der levede i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien, hvor hun delte mad ud til de fattige, og bar lys på hovedet for at have begge hænder frie til at hjælpe. På grund af en forsmået frier blev hun offer for kejser Diocletians forfølgelse af kristne.
Hvad er Luciadag?
Hvad er det nu, vi fejrer, når børn landet over går Luciaoptog den 13. december?
Luciafest i Norden
I Norden var Lucianatten efter den gamle kalender årets længste. Man mente derfor, at den var fyldt med troldtøj og onde ånder. På Lucianatten skulle man helst ikke gå udenfor, og alt udearbejde skulle gerne være afsluttet.
Fra Sverige til Danmark
Efter reformationen 1536 forsvandt fejringen af Lucia officielt i Danmark, men fortsatte på forskellige måder i Sverige. Ved en kalenderreform i 1700-tallet blev Lucias dag flyttet til 13. december.

Omkring år 1920 havde festen i Sverige fundet sin endelige form med en hvid kvindelig Luciabrud med lys i håret, 3 stjernedrenge samt et ubestemt antal kvindelige terner. Fra Sverige spredte skikken sig til Danmark efter besættelsestiden og blev sidst i 1900-tallet også brugt ved nogle kirkers adventsgudstjenester.
Lucias historie
Traditionen siger, at Lucia var en ung kristen kvinde, der levede i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien, hvor den romerske kejser Diocletian forestod en omfattende forfølgelse af kristne. Lucia ville tjene Gud ved at hjælpe de fattige og syge. Det fortælles, at hun delte mad ud til de fattige, og bar lys på hovedet for at have begge hænder frie til at hjælpe. Lucia besluttede sig for at leve ugift, så hun bedre kunne tjene Gud. En enkelt frier ville ikke acceptere hendes nej, og som hævn for hendes afvisning, meldte han hende til kejseren.
Nægtede at tilbede kejseren
Lucia nægtede at tilbede kejseren og frasige sig den kristne Gud. Hun var parat til at ofre sit liv for sin tro. Som straf sendte kejseren Lucia til et bordel. Men da en oksekærre skulle køre hende til bordellet, skete der et under. Okserne kunne ikke flytte sig ud af stedet. Derefter ville man brænde hende på bålet, men ilden ville ikke fænge. En anden legende fortæller, at man forsøgte at hælde kogende olie over hende, men olien ville ikke brænde. Til sidst drog bødlen sit svær, stak hendes øjne ud og jog sværdet igennem hende, og hun døde. Hun blev straks set som martyr, og kåret til helgen af den katolske kirke.
Lyset i mørket skinner igen
Fejringen af hende smeltede i norden sammen med mange andre folkelige og kirkelige traditioner. Hendes festdag blev først 21. december, som faldt sammen med vintersolhvervet. Hun er med lyset og den hvide dragt et billede på enhver døbt, der bærer kristendommens lys igennem verdens mørke.
Luciaoptogene, som vi kender dem i dag, begyndte i Sverige omkring 1930 og kom hertil efter anden verdenskrig. Det er en tradition, som passer godt ind i vores mørke vintertid. I gamle dage blev den brugt som værn mod de onde ånder.

Kilde: www.folkekirken.dk