Kreagruppen

 

Kreagruppen holder til på 1. sal i menighedshuset, hvor vi mødes hver torsdag mellem kl. 12 og 17

Hver torsdag mødes en gruppe kreative mænd og kvinder i kirkens lokaler i menighedshuset. Der hygges, tales grines og vigtigst af alt: Der frembringes de smukkeste håndarbejder. Vi syr til kirken og til dens arrangementer, og hjælper hinanden med stort og småt.

I gruppen er der flere eksperter, man kan lære af: En dameskrædder, eksperter indenfor strik og hækling og en brodøse (person med forstand på forskellige slags broderier).

Mange af de smukke ting, kreagruppen laver, bliver brugt ved basaren og til kirkens to årlige bankospil. Gruppen har også doneret krammedyr til bl.a. Hvidovre Hospitals børneafdeling og rigshospitalet, ligesom plejehjemmene tilknyttet sognet får gaver til deres aktiviteter. Seneste projekt har været huer til kræftramte på Rigshospitalet.

 

Kreagruppens Malehold mødes hver den sidste torsdag i måneden. Her maler vi fortrinsvis med voks, kasldet Encaustic Art. Kom og se, hvad vi laver, og hvis du vil prøve selv, kan du låne redskaber og male nogle fine kort. Det koster 20 kr. for materialer, og du får selvfølelig dine billeder med hjem. Kom og bliv inspireret. Det er gratis.

 

Har du lyst til bare at kikke forbi, så giver vi en kop kaffe.

Du kan også gå på kreagruppens egen Facebook side.